Produkter


SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER


Medmindre andet følger af udtrykkelig skriftlig aftale med K.N. SMEDE- OG BEHOLDERFABRIK A/S ( i det følgende benævnt KNSB) gælder udelukkende de nedenfor nævnte salgs- og leveringsbetingelser som vilkår for alle aftaler og leverancer fra KNSB, uanset eventuel modstående eller afvigende bestemmelser i den af køber afgiven ordre eller accept.


1. Tilbud, ordre og accept

Købers ordre og bestilling er kun bindende for KNSB, når køber har modtaget skriftlig ordrebekræftelse fra KNSB. En købers eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold skal foreligge skriftligt og være KNSB i hænde senest dagen efter, at ordrebekræftelsen er modtaget af køber.

Tilbud fra KNSB uden særlig acceptfrist bortfalder, såfremt overensstemmende accept ikke er KNSB i hænde inden 14 dage fra tilbuddets dato.


2. KNSB’ ydelser

KNSB’s ydelse omfatter kun de i ordrebekræftelsen skriftligt specificerede dele. På nedennævnte vilkår forpligter KNSB sig til at levere et produkt af sædvanlig god kvalitet i henseende til materiale og forarbejdning.

Køber er forpligtet til nøje at overholde de af KNSB foreskrevne tekniske angivelser og retningslinjer.

I de tilfælde hvor KNSB bestilles til at udføre en serviceydelse, fx i forbindelse med udbedring af skader hos en kunde, er bestiller/køber af ydelsen hos KNSB forpligtet til at afdække og sikre arbejdsstedets omgivelser mod skader særligt ved opsvejsningsopgaver. Har bestiller/køber ikke afdækket eller tilsikret tilstrækkeligt er bestiller/køber pligtig til at friholde KNSB for alle krav der måtte blive rejst mod KNSB i anledning af de udførte serviceydelser, dog ikke krav som vedrører kvaliteten af de af KNSB udførte arbejder, hvorom henvises til bestemmelserne nedenfor.


3. Levering

Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, sker levering ab fabrik, og såfremt køber selv foranstalter afhentning, vil KNSB for købers regning og risiko foranledige ydelserne transporteret til købers plads.

KNSB vil sikre at levering sker tættest muligt på destinationsadressen, og såfremt levering på destinationsadressen kun kan ske med et mindre køretøj er køber forpligtet til at underrette KNSB herom på tidspunktet for købers ordreafgivelse og senest straks efter købers modtagelsen af ordrebekræftelsen.


4. Leveringtid

Leveringstider er, med mindre andet er aftalt, vejledende og regnes fra det tidspunkt, hvor KNSB er kommet i besiddelse af samtlige oplysninger, til brug for KNSB´ opfyldelse af leverancen.

Leveringstiden er fastsat med forbehold af forsinkelse som følge af strejke, lockout, krig, ildsvåde, driftsstandsninger, transporthindringer, mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra leverandører eller andre årsager uden for KNSB’s kontrol, uanset om disse indtræder hos KNSB eller hos KNSB’s leverandører eller andre, der medvirker ved leverancen.

Leveringstiden vil i påkommende tilfælde være at udskyde med et til hindringens varighed svarende antal dage.

KNSB’s erstatningspligt for forsinkelse er begrænset til maksimalt at udgøre et beløb på 10 % af købesummen, idet erstatningen ikke kan overstige et beløb på 1 % af købesummen, for hver uge forsinkelsen har varet.


5. Mangler

KNSB forpligter sig til at afhjælpe eventuelle mangler ved leverede ydelser, som skyldes fejl i materiale og/eller fremstilling, såfremt køber rettidigt og behørigt har reklameret heroverfor.

Mangler, der skyldes uhensigtsmæssig opbevaring, manglende vedligeholdelse, ukorrekt montering, uhensigtsmæssig brug, herunder brug i strid med KNSB’s brugsanvisninger og tekniske specifikationer, normalt slid og ælde, er KNSB uvedkommende.

Afhjælpningen sker i form af nye dele til erstatning for dele, der bevisligt er mangelfulde som følge af materiale og/eller fabrikationsfejl. Afhjælpning af mangler kan dog også ske ved, at disse udbedres ved reparation, og i så tilfælde er arbejdsløn eller andre biydelser ikke indeholdt i KNSB’s forpligtelser.

Udskiftede defekte dele skal overgives til KNSB.

Udover den i dette punkt fastsatte pligt til afhjælpning af mangler påtager KNSB sig ikke noget ansvar for den leverede ydelse, hvorfor køber i påkommende fald ikke kan hæve købet eller kræve forholdsmæssigt afslag, omlevering eller tilbageholdelse af købesummen, helt eller delvis, som følge af mangler.

KNSB’s erstatningspligt, som følge af at leverede ydelser er behæftet med mangler, er under alle omstændigheder begrænset til varens værdi inkl. transportomkostninger.

I tilfælde af at KNSB måtte blive pålagt erstatningsansvar som følge af den brug, som køber måtte gøre af den leverede ydelse, herunder ved videresalg, som går ud over KNSB’s ansvar i medfør af nærværende betingelser, er køber forpligtet til at friholde KNSB for dette ansvar, og køber er forpligtet til at lade sagen behandle ved samme domstol, som behandler kravet mod KNSB.


6. Reklamations- & undersøgelsespligt

Køber er pligtig til at foretage en grundig undersøgelse af leverede ydelser ved modtagelsen, og synlige mangler skal omgående meddeles skriftligt til KNSB.

Reklamationer skal indeholde en redegørelse for manglernes beskaffenhed og de fejl, KNSB eller KNSB’s folk måtte have gjort sig skyldige i.

Undlader køber at opfylde disse reklamationsregler, afskæres køber fra enhver misligholdelsesbeføjelse, herunder forholdsmæssigt afslag i købesummen.


7. Produktansvar

KNSB er ansvarlig for personskade efter lovens regler herom. KNSB er kun ansvarlig for skade, som den leverede vare forvolder på andre genstande, hvis det dokumenteres, at skaden skyldes fejl begået ved forsæt eller grov uagtsomhed fra KNSB’s side. KNSB’s erstatningspligt ved produktansvar kan dog ikke overstige en erstatning på kr. 100.000,- inkl. renter og omkostninger. KNSB er dog aldrig ansvarlig for indirekte skader og tab, så som driftstab og avancetab.

I tilfælde af at KNSB måtte blive pålagt erstatningsansvar som følge af den brug, af hvad art nævnes kan, som køber måtte gøre af den leverede ydelse, herunder ved videresalg, som går udover KNSB’s ansvar i medfør af nærværende bestemmelse, er køber forpligtet til at friholde KNSB for dette ansvar, og køber er forpligtet til at lade sagen behandle ved samme domstol, som behandler kravet mod KNSB.


8. Priser

Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, gælder prisen ab fabrik, ekskl. emballage og ekskl. moms samt afgifter. Prisen er anført i danske kroner.


9. Betalingsbetingelser

Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, skal betaling ske 30 dage netto. Betales ikke rettidigt, eller ydes der ifølge aftale kredit, har KNSB krav på forrentning af de skyldige beløb udgørende 1,7 % pr. påbegyndt måned.

Har køber ikke efter 3 måneder betalt det forfaldne beløb, er KNSB berettiget til ved skriftlig meddelelse til køber at hæve aftalen og foruden morarente at kræve erstatning af køber for det tab, KNSB har lidt.


10. Ejendomsforbehold

KNSB forbeholder sig ejendomsretten til enhver leverance indtil fuld skadesløs betaling har fundet sted.


11. Værneting og Lovvalg

Enhver tvist mellem parterne afledt af leverancer i henhold til nærværende salgs- og leveringsbetingelser skal afgøres af Sø- og Handelsretten i 1. instans og afgøres efter dansk ret.


12. Informationer

Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer i oplysninger, brochurer og i øvrigt andet salgsmateriale, og der kan ikke gøres krav gældende mod KNSB i anledning af eventuelle trykfejl og prisændringer.


13. Transport af rettigheder og pligter

KNSB er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til 3. mand.

 
Indkøbskurv

0 varer i kurven
I alt DKK 0,00


Til kurven  >